Yvonne tager i Lidl, fordi deres hasselnødder er de bedste. Dem tager hun hver dag med ned til lysningen lige før skoven. Yvonne ved at der kommer mange forbi lige her, men hun er der for sit eget lille projekt — at give nødder til de små egern, hun også ved er der.
De er blevet vant til hende. De kommer næsten helt hen for at få deres lille godbid. De kan vist også smage at Yvonne har gjort sig umage med at vælge de rigtige nødder.
Mange stopper op for at se hende fodre egern. Enkelte begynder at snakke med hende. Yvonne er faktisk en smule ensom derhjemme, men hernede ved skoven er hun altid glad. Og faktisk har Yvonne fået en veninde på grund af sin lille hobby. Nu er de to om at købe nødder, og de har også været på cafe og i biografen sammen.
Jeg forestiller mig at vi kan skabe lidt glæde for hinanden — og derved få noget indre glæde selv. Men vi er nødt til selv at række ud.
Forleden fik jeg en besked fra en mand, der skrev at han og hans kone var glade for mine historier og videoer. Han ville bare aldrig selv kunne stå foran et kamera og gøre det jeg gør. Det ville han ikke have modet til.
Jeg svarede ham at det kunne jeg sagtens forstå, for jeg havde — og har faktisk stadig — det på helt samme måde. Grunden til at jeg fortsætter er, at jeg kan se der er nogen der får glæde af det. Og den glæde gør mig glad. Jeg synes faktisk at jeg modtager mere end jeg giver.
Jeg vil gerne ud til dig, der sysler med noget der gør dig glad. Jeg vil gerne finde de små ting vi alle kan gøre, uanset hvilken økonomi vi har. Hvis du ikke bryder dig om kameraet, så lader vi det ligge. Så har vi bare en hyggelig dag, og måske kan jeg skrive en historie om det bagefter — en historie der kan give andre lyst til at prøve det samme.
For jeg tror de fleste vil give mig ret i at det sjældent er de rigtig larmende typer der er de mest interessante. Da jeg var ung var det altid hende den lidt stille ovre i hjørnet, jeg prøvede at komme i kontakt med. Hende der gemte sig og ikke selv vidste hvor dejlig hun var.
Det er hende jeg stadig leder efter. Jer der ikke råber højest. Jer der bare går og laver jeres ting derhjemme, og aldrig har tænkt at nogen skulle synes det var interessant.
Det er netop det der er interessant.
// Holger