Jeg får efter min skala mange henvendelser på mine videoer eller Facebook-indlæg. Jeg er vild med, at folk har lyst til at bidrage med en kommentar – eller for andre, der har et spørgsmål til noget, jeg muligvis kan være behjælpelig med.
Jeg får så også nogle private beskeder fra folk, som ønsker at spørge om noget, de ikke synes skal deles offentligt. Det kan være alt fra hvor vi vasker vores tøj, til hvordan vi finder overnatningssteder og i den dur. Men der er også nogen, der er nysgerrige på, om jeg er ensom, når jeg kører rundt alene.
Jeg skal lige spore mig ind på, hvad henvendelsen drejer sig om.
Så jeg spørger lidt ind, om de har en camper, eller om de overvejer en, og hvorfor Vanlife og i den dur. Nogen spørger, fordi de er i gang med at forberede sig til camperlivet og gerne vil have forskellige råd, tips og tricks. Mens andre er lidt interesseret i at bore i det med at køre alene.
Jeg har endnu ikke haft lyst til at spørge, om de vil låne en boremaskine. 😄
For et stykke tid siden kom der en besked fra en kvinde.
Hej Holger
Jeg vil så gerne høre mere om det liv, du og de andre fører. Er det ok, jeg skriver privat?
Jeg følger med på YouTube og glæder mig hver gang til, at der kommer en ny film ☺️
Søde hilsner fra Lisa.
Dobbelt hjerte og søde hilsner. Hvad betyder det?
Jeg kører altså ikke på alle cylindrene, når det kommer til at forstå, hvad der bliver sagt i det sprog. Jeg ænser det faktisk ikke, om det så bliver læst højt for mig. Jeg befinder mig helt i min egen verden.
Ja, selvfølgelig, du spørger bare ind. Jeg håber, jeg kan hjælpe.
Hun fortalte på en sjov, spændende, flirtende, smilende, interessant facon, at hun elskede at rejse rundt i forskellige lande, hvor hun boede lidt utraditionelt i perioder.
Jeg må spørge lidt ind til, om hun er i gang med at købe camper, eller om hun allerede har en. Hun er ikke i stand til det lige nu på grund af en skilsmisse og en økonomi, der ikke lige er til den slags udskejelser.
Nu kommer der gang i en cylinder hos mig. Dobbelt hjerte og en skilsmisse.
Nu skal jeg til at tænke mig om, inden jeg fortsætter med at lyde interesseret i hendes spørgsmål om Vanlife.
Jeg fik spurgt ind til lidt flere detaljer, hvor jeg blev nødt til at erkende, at jeg ikke anede, hvad det hele gik ud på. Til sidst blev jeg nødt til høfligt at spørge direkte, hvad hendes skriv gik ud på.
Jeg blev noget overrasket over hendes svar:
Jeg ved det faktisk ikke. Blev bare begejstret over at se det frie liv, og hvad det giver dig – og måske kunne give mig.
Ligge og se på himlen, spise morgenmad på sengen med udsigt ud af døren, dele oplevelser med ligesindede og så videre.
I samme skriv – som var smilende, sårbart, ærligt, nysgerrigt og alt derimellem – var hun også i stand til at skrive, så jeg skulle gætte mig til betydningen mellem linjerne.
Der var stadig ikke kommet gang i flere cylindre, så det gik lidt tungt for mig. Og jeg fik selvfølgelig spurgt ind til noget mere, som gav anledning til endnu flere skriv, hvor jeg skulle læse mellem linjerne.
Hun begyndte at fortælle om sig selv, sine drømme, sit tidligere og nuværende liv. Fortalte, hun som sagt var blevet skilt og havde børn, som hun elskede over alt på jorden. Fortalte en helt fremmed – som jeg jo faktisk er – om de ting, der betød noget for hende, og hvilke ting hun ikke syntes om.
En sårbarhed, som jeg ikke havde lyttet til i meget lang tid, som satte et eller andet i gang i mig.
Jeg havde virkelig lyst til at høre mere og mere og mere om denne person.
Hvad sker der lige her?
Jeg vidste jo intet om hende. Hverken hendes stemme, hendes alder, hvordan hun så ud, hendes duft, hendes stil, hendes bopæl, om hun var sød eller skør. Intet.
Så absolut ingen idé om, hvorfor der kom en form for følelse hos mig. Bare på grund af et skriv.
Det var ikke følelser som kærlighed, forelskelse eller som følelser for en hundehvalp. Det var noget helt andet.
Det var en ægte følelse af nysgerrighed til et andet menneske, som blev bragt til live på en måde, jeg ikke er så heldig at opleve særlig tit.
Det er en fantastisk følelse, når den rammer.
For mig var der en forbindelse mellem linjerne. Jeg tror, det var gensidigt. Men i forhold til så mange ting, der skal passe sammen, var der ikke grobund for at gå yderligere ned ad den vej.
Så vi kom ind på sporet igen og fik snakket om det, spørgsmålet havde handlet om fra starten.
At rejse og føle sig fri – og ikke at have mulighed for en autocamper lige nu.
Det var jo derfor, hun havde skrevet i første omgang. Hjerter og skilsmisse var bare en katalysator. Ikke en bevidst handling, men hendes måde at vise glæde på. Og skilsmissen en forklaring på økonomien.
Da økonomien ikke var til en autocamper, ville en togtur måske være det rigtige. Der kan man hoppe af og på, som man føler for, og håbe, at det vil give nogle fantastiske oplevelser – hvad det helt sikkert vil gøre, hvis man er nysgerrig og åben.
Komme i kontakt med andre, der rejser på denne måde, og måske finde en, der skal samme vej.
Hun syntes at være tændt på den idé. Og med sin smilende, pirrende, lidt hemmelighedsfulde måde at skrive på, takkede hun for hjælpen til at komme i den rigtige retning.
Hun ville sortere i sin gamle bagage, så rejsen kunne blive fri for byrder og andet bagage, vi ikke skal blive ved med at slæbe rundt på.
Det er en god idé. For jo mindre vi tager med os, jo større frihed.
De forskellige rejsedestinationer skulle undersøges, og datoen planlægges.
Lige der tænkte jeg, at måske kunne en togtur et eller andet. På den anden side – er jeg ikke blevet en smule for gammel til Interrail?
Jeg skulle have taget chancen, da den var der. En Interrail-rejse har jeg ikke prøvet.
Tak for dig, for at have gjort nogle aftener en hel del bedre – bare på grund af et velformuleret, sjovt flirtende, smilende, fantastisk skriv.
Hvordan ender historien? spørger du.
Det må du spørge hende om. Jeg ved det ikke!
Jeg håber selvfølgelig, at hun kommer ud til havet og finder glæden ved at hoppe på sten, ligesom jeg elsker det. Og hvor hun kan sidde med en kop te, samtidig med at hun skriver alle sine ønsker ned på sin bucket list.
Om det er 20 eller 3 ting, der er på listen, er ikke så vigtigt. Men det er vigtigt at have noget at glæde sig til.
Til gavn og glæde for os selv.
Hvis du ikke har set The Bucket List med Jack Nicholson og Morgan Freeman – så vil jeg godt komme med en anbefaling, selvom jeg sjældent anbefaler noget.
Hvis du kender følelsen, så del den gerne med os andre i kommentarfeltet.
Rigtig god dag til jer derude.
// Holger 😎