Har du hørt den sætning før? Jeg synes, det er noget af det tåbeligste, man kan få smækket i femøren. Spørger vedkommende mig, om jeg er fatsvag — eller er det et tegn på manglende egne evner? Hvor er vi henne på skalaen?
Jeg er da i stand til at spørge lidt ind, hvis der er noget i vedkommendes kommunikation, jeg ikke er helt sikker på at have forstået i første hug. For det er jo ofte sådan, at vi er længere fremme i vores eget hoved, end vi kan nå at formulere, og det er nok derfor, der nogle gange opstår samtaler, hvor det ikke er helt klart, om budskabet er hørt — eller om der mangler noget.
Vedkommende er åbenbart godt klar over det, siden sætningen kommer i spil. Men for mit vedkommende stopper nysgerrigheden en smule, fordi jeg synes, at "giveren" kaster bolden over til mig — som om det er mig, der er langsomt opfattende, fremfor at det er dårlig kommunikation fra deres side.
"Jamen, du kan da nok forstå..."
Så er det her, jeg igen bliver en smule træt. For hvad pokker er det, jeg skal forstå? Jeg har garanteret ikke engang spurgt om noget, jeg gerne vil forstå. Udgangspunktet er vel, at den, der fortæller mig, hvad jeg skal forstå, i virkeligheden ikke helt forstår min tankegang — og heller ikke er nysgerrig på at komme til det.
Det er meget lettere at tale ned til mig ved at antyde, at jeg burde kunne forstå, hvordan hans eller hendes verden fungerer — og at jeg ville blive et lykkeligere menneske, hvis jeg bare gad lytte til deres erfaringer med, hvad der virker for dem.
"Det siger sgu da sig selv!"
Her skal jeg være fuldstændig ærlig: Den tanke har jeg selv haft et utal af gange i mit liv. Til mit eget forsvar skal jeg nævne, at jeg ikke har sagt det højt — men tænkt det har jeg gjort mange gange.
Her gælder det som med så meget andet i livet: Hvis man møder for mange tumper, skal man måske begynde at kigge en smule indad. Så når jeg tænker, "det siger sgu da sig selv", er der jo faktisk en stor chance for, at det lige præcis er dét, det ikke gør.
Det siger ikke sig selv, at jeg godt kunne bruge en hånd. Det siger ikke sig selv, at jeg kunne trænge til en kop kaffe. Det siger ikke sig selv, at jeg er sulten. Det siger ikke sig selv, at jeg har haft en møgdag. Det siger ikke...
"Jeg kan ikke forstå..."
Igen: Hvad er det, du absolut skal forstå? Hvorfor er det så vigtigt for så mange at have et behov for at forstå andre folks valg, frem for en nysgerrighed?
Det er jo netop det interessante — at vi har forskellige opfattelser af den samme ting eller oplevelse. Med nysgerrighed på, hvorfor jeg opfatter noget anderledes end du gør, opstår der jo netop grobund for at komme et spadestik dybere ned i de mennesker, vi omgiver os med.
Men for at det skal lykkes, kræver det tillid til hinanden. Vi skal befinde os på tryg grund — og den tryghed kan kun opbygges, hvis vi lærer at kommunikere ordentligt, med en naturlig nysgerrighed, som ikke er fordømmende.
De fleste af os tror oprigtigt, at vi er lyttende og forstående — og ikke den mindste smule fordømmende. Det ville være fantastisk, hvis det var sandt — men vi er alle godt klar over, at virkeligheden er en anden.
Hvorfor er det så, at vi ikke får kommunikeret ordentligt ud til vores omgivelser — og nogle gange heller ikke til vores nærmeste?
Jeg tror, det handler om manglende tillid.
Der skal være tillid og noget kærlighed til omgivelserne, før vi har overskuddet til at gå ind i en dybere dialog eller diskussion. Som med et skænderi mellem to personer, der elsker hinanden: Vi skændes for at forstå den, vi elsker, bedre — så vi kan gøre det nemmere i forholdet fremadrettet, end vi åbenbart har formået indtil nu.
Den manglende kommunikation om svære emner har været udeladt for at "skåne" den anden. Og fordi den er blevet udeladt, har de små irritationer hobet sig op og udløses i et skænderi.
At skændes ordentligt handler også om at forstå, hvor grænserne går for, hvad der må siges. Det gælder, uanset om det er mellem elskende eller blandt venner. Hvis grænserne bliver overtrådt — i form af noget, man har været fortrolig med — bliver tilliden brudt, og der er ingen vej tilbage.
Derfor tror jeg, det er pokkers vigtigt at øve sig hver dag i at blive bedre til at kommunikere med sine omgivelser — både om de lette ting, men bestemt også om de svære.
Jeg tror også, at al kommunikation handler om at lytte. Kun ved at lytte kan vi forstå, at der er et behov hos den anden for at blive hørt.
Vi skal stoppe med at tro, at vores behov kan læses i panden — for ingen af os er som udgangspunkt tankelæsere.
Hav en dejlig dag derude.
// Holger 😎