← Tilbage til Tanker der klør

Karma er ikke en pointtavle – det er en retning

For ikke så længe siden blev jeg spurgt, om jeg troede på karma. Jeg kunne næsten fornemme, at vedkommende havde noget, der skulle ud – og jeg tænkte: Hold nu kæft, det her bliver stort.

Det handlede om en person, der ikke havde de samme muligheder som os andre og havde brug for noget at styrke sig på. Historien lød sådan her: "Så gjorde jeg sådan, og derefter gjorde jeg sådan, og bagefter sørme også sådan – så nu må jeg da have noget til gode i karma-banken." Og igen måtte jeg tænke: Hold nu kæft.

Jeg er stor fortaler for, at vi gør noget for hinanden. Det er dér, kærligheden og respekten for andre kommer ind. "Jeg har noget, du kan bruge – og jeg kan sagtens undvære det. Værsgo, det er dit."

Det får mig til at tænke på tid – en sjov størrelse. Men den tager vi en anden gang, for den hører ikke hjemme her lige nu.


Det kan være de små ting i hverdagen: At holde en dør. Ikke nødvendigvis for en kvinde, men for en person med hænderne fulde – eller bare fordi man har overskuddet til det. Et lille "fortsat god dag", som krymmel på toppen, gør heller ikke skade. Det værste, der sker, er et smil og et: "I lige måde – og også god dag til dig."

Når vi taler om karma, handler det om summen af de handlinger, intentioner og tanker, vi har, mens vi er her. De gode trækker op, de dårlige ned – og summen er med til at forme dette og det næste liv, hvis man tror på reinkarnation.

Men selv hvis man ikke tror på det, så kan man jo aldrig vide sig helt sikker. Derfor: Giv den gas med de gode gerninger!

Men vigtigst af alt: Gør det med hjertet. Ikke fordi det skal bruges i en god historie, eller for at fremhæve dig selv. Så visner det lidt.


Det leder mig videre til en anden tanke: Der findes ikke uselviske gerninger. Misforstå mig ikke – der findes masser af gode gerninger. Men de er aldrig helt fri for, at vi også gør det for at få det bedre med os selv.

Det tætteste, vi måske kommer, er forholdet mellem en mor og hendes barn. Og selv dér er det ikke altid helt uselvisk. Måske stejler du lidt nu – men tænk over det:

"Jeg hjalp den ældre dame over vejen. Det var da for hendes skyld – ikke min!" Men hvad hvis du havde tanken og lod være? Og hun blev kørt over. Hvordan ville du så have det? Netop. Så hellere hjælpe hende.

Vi kan godt lide, når nogen ser vores gode gerninger – og endnu bedre, når vi får en 👍. "Se mig! Jeg har sgu overskud."


For mig handler det om, at vi i hverdagen i det mindste prøver ikke at sætte andre i forlegenhed. Det kan være at huske en ny toiletrulle, selvom det ikke var dig, der brugte den sidste stump. Det er så lidt – men det betyder noget.

Og så er der det dér med rastepladser. Du træder af på naturens vegne og finder et sted bag nogle træer. Tænker: "Her kan jeg godt." Det har mange andre også tænkt. Flere havde endda udstyr med til at klare sidste dråbe – men ikke en lille pose til at tage det med tilbage til bilen, hvor der sandsynligvis står en skraldespand. Nej vel – for "der er jo ikke nogen, der ser mig, så hvorfor fanden skulle jeg gøre det?" "Jeg betaler skat – det må en anden tage sig af."

Det samme gælder nogle hundeejere (de fleste klarer det fint): "Ingen ser mig – så lad den bare ligge." Jo, vent – der kommer én. Bedst at samle op – for så at smide posen tilbage i haven hos nogen. I plastic, selvfølgelig. Jeg er næppe den eneste haveejer, der har fundet en sort pose på plænen…


Jeg kan godt lide at vende tingene lidt på hovedet og tænker tit: "Hvad nu hvis?"

Jeg har en fornemmelse – og det er jo bare en tanke, ikke fakta – men jeg siger det alligevel:

Jeg tror, de fleste står op om morgenen og tænker: "Hvad skal jeg finde på i dag, så min dag bliver helt fantastisk?" "Jeg kunne fiske, jeg kunne bade, jeg kunne tage i Biltema, jeg kunne, jeg kunne…"

Men hvad hvis man i stedet vågnede og tænkte: "Hvad kan jeg gøre for min kone, mine børn, mine venner, mine omgivelser — så de får en god dag?"

Så ville dagen få en helt anden betydning. Som jeg sagde til min søn engang: "Hvad du giver ud, får du ti gange igen." Hvortil han svarede: "Vil du så have en 100-kroneseddel?" Jeg burde have sagt ja. Det gjorde jeg ikke.

Gør det med hjertet.
Ikke for at score point – men fordi det er den rigtige retning.

Rigtig god dag til jer derude.
// Holger 😎

← Tilbage til Tanker der klør