Henrik er blevet alene. Hans kone fandt en anden — naboen, af alle mennesker. De havde ellers kendt hinanden siden skoletiden, og Henrik havde aldrig elsket andre end hende.
Nu er Henrik over 50, og han har aldrig lært at være alene om alting. Vaske tøj. Handle ind. Bestemme hvad der skal på fjernsynet — og faktisk opdage at det er lige meget, for der er ingen at se det med.
De andre spørger selvfølgelig. "Nå Henrik, så skal pigerne passe på derude!" og "Hvad med dating, får du halet nogle sild hjem?" Henrik smiler og siger noget uforpligtende. Men indeni ved han ikke engang hvor han skal begynde.
Han savner ikke bare hende. Han savner at høre til et sted.
Så en dag tænker Henrik: hvad var det egentlig der gjorde mig glad, dengang jeg var yngre?
Og svaret kommer næsten med det samme. Det var fiskeriet. Ikke selve fangsten — Henrik har aldrig været nogen stor fisker. Men fluerne. At sidde og binde fluer. Time efter time, med fingrene og tråden og den lille krog. Det var der han kunne mærke ro.
Henrik finder sit gamle grej frem. Binder et par fluer. Tager ned til åen.
Han fanger ikke noget. Det gør han aldrig. Men det gør ikke noget. For det er tiden dernede der betyder noget. Stilheden. Vandet. Og så den der moment, når nogen kommer forbi og kigger ned i hans tomme spand.
"Er der noget?"
"Nej," siger Henrik. "Men jeg har en øl, hvis du vil have én."
Henrik har altid to øl med. Én til sig selv, og én til den der stopper op.
Forleden kom der én der spurgte om han ikke ville med ned i den lokale fiskeklub. Henrik sagde ja. Og der, mellem stænger og liner og folk der lugter lidt af madding, fandt Henrik noget han ikke havde regnet med.
Et sted at høre til.
Henrik er blevet gladere. Han snakker faktisk med sin ekskone igen — ikke fordi de skal finde sammen, men fordi de har fælles børn, og det hele skal jo køre. Og det gør det. Fordi Henrik er blevet et menneske der er god at være omkring igen.
Alt det, på grund af en lille flue til en fiskestang.
Nogle gange skal der ikke mere til end at finde tilbage til det der engang gjorde dig glad.
// Holger