Når jeg tænker på hamsterhjulet, tænker jeg på karrusellen der var på legepladserne, da jeg var barn. Det bestod af en jernskive, 3-4 bøjler og en pind i midten. Man sad derinden med benene rundt om midterpinden, imens de store drenge gav den gas i stængerne.
Centrifugalkraften begyndte at få sin indvirkning, og det kildede i starten — indtil frygten for at slippe grebet blev mere og mere angstprovokerende, da man jo godt vidste, at hvis grebet blev sluppet, ville det medføre adskillige hudafskrabninger.
Så man holdt fast i midterpinden og håbede det bedste — og at de store drenge blev trætte før en selv.
Dum som man jo er i den alder, gik der ikke lang tid, før man sad der igen og igen og igen. Man blev ligesom tiltrukket af den kildende fornemmelse, og det plejede jo at gå godt.
Lige indtil det ikke gjorde det.
Når man bliver voksen, er de store drenge blevet udskiftet. Omgivelserne der hele tiden fortæller, hvad det rigtige liv er, og hvordan man får adgang til det. Det hele er rigtigt nok, og det kilder dejligt — lige indtil hjulet begynder at dreje for hurtigt, og den kildende fornemmelse går over i ubehag.
Hvad laver jeg her, og hvordan fanden kommer jeg af?
Vi hylder de mennesker, der kom ud af hamsterhjulet, for hold fast — hvor var de modige, at de havde modet til at slippe grebet og få deres hudafskrabning. De køber en autocamper og lever det frie liv. En drøm mange beundrer og tænker, at det må da være det fedeste i denne verden. Sælge alt, være fri, og gøre præcis det, jeg har lyst til, hver evig eneste dag.
Det er ikke en garanti, at fordi alt bliver solgt og en autocamper bliver købt, så er alt fantastisk. Der er måske blevet købt et hamsterhjul.
Vi sidder alle i et hjul.
Vi skal finde balancen, så det ikke kører for hurtigt, så vi kan nyde alle 360 grader rundt — og stå af, når vi har lyst.
Jeg skriver dette, fordi jeg synes, vi som repræsenterer vanlife har en forpligtelse til at oplyse livet i en camper fra flere sider, så alt ikke er solnedgange og kærlighed. Vi er jo en inspirationskilde til andre, der gerne vil ud og opleve det samme.
Lige nu er sommeren over os, og alt er nemmere om sommeren, så derfor går mange nok i tanker om en tilværelse i en autocamper. Det kan jeg godt forstå, for det giver så mange fantastiske oplevelser og er en enkel måde at tilbringe mange dage på, da livet i en camper får alt ned i gear.
Men det er også en dyr hobby. Ikke leveomkostningerne i camperen, men anskaffelse, forsikring, vægtafgift, reparationer og afskrivning. Overnatninger, vejafgifter, broer, færger, vignetter og jeg ved ikke hvad — alt efter hvor man har lyst til at tage hen.
Hvis alt har været oppe og vende, og det hele er overvejet, så kan jeg kun sige god tur.
Det er fantastisk.
Rigtig god dag til jer derude.
// Holger 😎